Sådan forebygger og behandler du bid fra skovflåter

Der har den seneste tid været en stigende frygt for disse blodsugende småkravl på grund af faren for infektion med mikroorganismen Borrelia. Sygdommen kan af og til medføre bl.a. delvist forbigående lammelser hos mennesker. Tilsvarende har en øget risiko for infektion med flåtoverført hjernebetændelse (TBE) givet øget fokus på flåter i Danmark.

Med viden om rigtig og hurtig forebyggelse behandling kan du med fornuftig tilgang minimere risikoen og dermed fortsat til fulde nyde vandreturene i naturen.

Voksne og børn bør ikke lade sig skræmme af den lille skovflåt. Med simple forhåndsregler og behandlingsråd, er der ingen grund til at holde sig inden døre. Det er vigtigt at huske, at alvorlige komplikationer kun optræder sjældent. Der er flere måder til at forebygge flåtbid, hvis du/dit barn skal ud i naturen:

Kom ud i naturen – med disse forholdsregler

Forebyg flåtangreb. Den bedste beskyttelse opnår du ved at påføre dig/dit barn tøj, der tildækker kroppen (tørklæde/hat, støvler, langærmet bluse og bukser hvor du trækker strømperne op over buksebenene), men det kan selvfølgelig være både varmt og ubehageligt.
Alternativt kan du anvende Autan som forebyggelse. Autan Antiflåt Spray er et afskrækningsmiddel mod flåter - og Autan Protection Plus mod myg, flåt og insekter, som kan anvendes af både voksne og børn fra 3 år. Der er også erfaring med, at flåter ikke bryder sig om dufte såsom: Lavendel, pennyroyal (en art mynte), citrongræs, eukalyptus og lime. Biomixtur Spray er sammensat af økologiske æteriske olier og essenser udvundet på bio-alkohol, der gør brugeren uinteressant for flåter.
Tjek kroppen for flåter, når du kommer hjem fra din naturoplevelse.
Fjern eventuelle flåter fra kroppen.
Anvend efterfølgende et hånddesinfektionsmiddel for at mindske risiko for yderligere infektionsfare.
Søg læge, hvis området bliver rødt og hævet eller hvidt med en rød ring udenom, eller hvis du oplever en usædvanlig "sommerinfluenza".

Flåtoverført Borrheliose

Denne sygdom, der rammer menneskets centralnervesystem, kan overføres med flåtbid. Lidelsen har været velkendt i mange år og optræder jævnligt i hele landet. Borrelia-organismen er en bakterie, der findes i flåternes maveindhold. Derfor er sikker fjernelse af snylterne meget vigtig.

De første og mest hyppige symptomer på Borrheliose er:

Kløe, rødmen og hævelse omkring et flåtbid, der udvikler sig til et hvidt område med rød ring omkring (ca. 5 kr. størrelse). Vær opmærksom på, at reaktionen ikke altid viser sig med det samme. Der kan forekomme en reaktion op til flere uger efter angrebet. Mange gange så sent, at man måske helt har glemt, at man fik fjernet flåten.
Hvis du observerer ovenstående på dig selv eller dit barn, skal du altid straks kontakte lægen, som ved mistanke vil sætte dig i antibiotikabehandling.
Hvis du observerer ovenstående på dit kæledyr, bør du straks kontakte en dyrlæge.

Flåtoverført hjernebetændelse (TBE encephalitis)

Skovflåtoverført hjernebetændelse (TBE) er en alvorlig sygdom, som også kan overføres til mennesker ved flåtbid. TBE skyldes et virus, der tilhører familien af Flavvirus. Tidligere var TBE i Danmark begrænset til Bornholm. Men på det seneste er denne alvorlige komplikation ved flåtbid blevet udbredt til flere dele af landet. Den er dog stadig sjælden med ca. ét årligt tilfælde ud af 30.000 personer i de berørte områder. Der findes ikke behandling af TBE, men en vaccine til børn og voksne er tilgængelig for personer, som opholder sig meget i naturen.

Symptomer på TBE er oftest karakteriseret ved et tofaset forløb.

Symptomerne starter med en influenzalignende sygdom (”sommerinfluenza”), der varer nogle dage.
Herefter følger en symptomfri periode på 1-2 dage til få uger.
Ca. en tredjedel udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser. Enkelte patienter kan få varige mentale eller neurologiske skader.
Ved mistanke om TBE bør du straks kontakte din læge.
TBE forebygges bedst ved at undgå at blive bidt.
Der findes en forebyggende vaccine som er godkendt til børn og voksne. Læs mere på Statens Seruminstitut her

Sådan tjekker du for flåtbid

Uanset hvordan du forebygger flåtbid, er det vigtigt at du ved hjemkomst altid undersøger din krop, barnet eller kæledyret for eventuelle flåter. Får du eller dit kæledyr en skovflåt på sig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på kroppen, ofte i skridtet eller armhulerne, men den kan slå sig ned alle vegne.

Kontroller derfor altid hele kroppen for eventuelle flåter, når du, dine børn eller dit kæledyr har opholdt sig i naturen.
Vær særlig grundig med at kontrollere ved knæhaser, i armhuler og ved skridtet.

Fjernelse af flåter

Hvis du finder en flåt, skal den fjernes. Dette kan gøres på flere måder:

Du kan benytte en ”tægetang” eller et ”tægekort,” der ved korrekt brug øger sikkerheden for, at du ikke trykker tægen/flåten ”på maven” hvorved eventuelt giftstof trykkes ind i blodbanen. Særlig nemt er det at udføre opgaven med Trix, der med en løkke snører sig sammen omkring ”halsen” på tægen, så giftstoffet effektivt hindres i at blive presset ind i værten. Efter at løkken er strammet, skal håndtaget ganske enkelt drejes rundt, hvorved tægen eller flåten drejes med rundt og derved giver slip. Trix findes i 2 udgaver; en til dyr og en til mennesker.
Du kan også prøve at smøre snylteren ind i olie eller fedtstof, hvilket øger chancen for at flåten slipper sit bid i værten. Herefter skal du forsøge at nulre skadedyret, til det slipper sit tag. Det har dog vist sig, at en ”tægetang” eller et ”tægekort”, der er let at tage med i tegnebogen, gør fjernelsen lettere og mere sikker, hvilket reducerer risikoen for smittespredning.
Desinficer bidstedet og hænderne, så du ikke spreder eventuel smitte.

Hvad enten du anvender det ene eller andet hjælpemiddel til at fjerne flåten, kan du være så uheldig, at missionen mislykkes, og flåtens hoved bliver siddende under huden. Hvis dette sker, skal du:

Forsigtigt forsøge at få flåthovedet ud med en pincet.
Holde øje med om flåthovedet selv falder af i løbet af de næste par dage.
Straks kontakte lægen hvis området i løbet af de næste uger bliver rødt og hævet eller hvidt med en rød ring rundt om.

Tæger eller flåter?

Rigtigt mange kalder fejlagtigt en flåt for en tæge, selvom de to dyr ikke har nogen ligheder. En tæge er et harmløst seksbenet insekt, der mest af alt ligner en flad bille med en bred krop og som generelt er helt ufarlig for mennesker.

Flåten derimod er den vi kender som blodsugeren. En lille ottebenet mide, der kan minde om en lille edderkop. Den lever af at suge blod fra større dyr som rådyr og ræve, men den kan også sætte sig på mennesker. Den kan være svær at få øje på i starten, men dens bagkrop svulmer op i takt med at den suger blod. Når vi kalder den ’skovflåten’, er det fordi der også findes en såkaldt husflåt. Husflåten lever dog normalt under varmere himmelstrøg og er yderst sjælden herhjemme, da den ikke kan overleve en dansk vinter.

Både dyr og mennesker angribes jævnligt af skovflåter. Flåterne er især på spil fra maj til oktober, hvor du har størst risiko for at få en ubuden gæst med hjem fra juli til september.

Flåtens livscyklus

Flåternes udvikling fra æg til voksen/kønsmoden flåt tager oftest ca. tre år. Når den voksne hunflåt har lagt mellem 500-6000 æg i græsset, dør den. Efter ca. 14 dage klækkes de lagte æg, og de små larver begynder deres liv. I modsætning til den generelle opfattelse dør hverken æg eller larver under de kolde vintre, desværre!

Skovflåten sidder i toppen af højt græs og anden beplantning, hvor den venter på, at en potentiel vært skal gå forbi. Flåterne har deres naturlige værter hos bl.a. råvildt, og med en stigende råvildtbestand lettes betingelserne for de små bæster. Når vi mennesker eller vores kæledyr vandrer rundt i naturen, er risikoen for angreb af flåter derfor stor.

Flåtforebyggelse til hund og kat

Kæledyrene kan med fordel beskyttes mod flåtangreb med effektive midler som eksempelvis Frontline eller Bayvantic.

Begge disse midler dryppes direkte i nakken på hunden eller katten. Det er vigtigt, at midlet i stor udstrækning kommer på huden og ikke blot sidder i pelsen.
Efter påføring optages aktivstofferne gennem huden. De oplagres derefter i blodet, hvorfra de aktive stoffer overføres til snylterne, når disse suger værtsblod.
Behandlingen bør gentages jævnligt i henhold til anbefalingerne på pakken.
Ved at anvende disse forebyggende produkter undgår kæledyret de gener, der er forbundet med angreb og du slipper for at skulle fjerne småkravlet fra dit kæledyr.
Beskyttelsesperioden afhænger af produkt og dyreart, men for begge midler er der den fordel, at kæledyret i tilgift også er beskyttet mod lopper.
Bruger du Frontline eller Bayvantic, er det dog fortsat vigtigt at du jævnligt tjekker kæledyrene for eventuelle angreb.

Læs udførligt informationen om behandling inden behandlingen påbegyndes.

Har du spørgsmål til valg af produkter til flåtfjernelse eller -forebyggelse, er du altid velkommen til at kontakte Webapoteket.

Webapoteket, juni 2023